Dette er den printervenlige udgave. Klik her for skærmudgaven. | Luk vindue

Parallel-historie

En parallelhistorie er en måde at samarbejde om at skrive en historie sammen på. Det kan gøres med lidt større børn - 3., 4. klasse eller deromkring.

Hvad?

Først laver klassen sammen en skitse af en historie:

  1. Hvem er med?
  2. Hvor?
  3. Hvad sker der hvornår?

 

I kan fx tage udgangspunkt i et af de kapitler I har læst i Rune Ole fra Akelejevej. Eller I kan finde på jeres eget kapitel.

 

Historien deles op i fx 5 afsnit.

 

Derefter arbejder eleverne sammen i grupper - en gruppe for hver person i historien.

 

Grupperne har til opgave at skrive deres persons jeg-fortælling. Et afsnit ad gangen.

 

Hver gang eleverne har skrevet et afsnit færdigt, læser de hinandens afsnit og diskuterer:

  1. Passer historierne sammen?
  2. Kan det passe at den person tænker og handler sådan?
  3. Kunne personen tænke eller handle anderledes?

 

Selv om personerne ikke forstår historierne ens, er det måske rigtig nok. Måske er der en pointe i at personerne faktisk har oplevet begivenheden forskelligt. Og dette er netop læringsperspektivet i denne arbejdsform: At eleverne får indsigt i at man kan opfatte en historie forskelligt. De udvikler med andre ord et grundlag for empati.

Hvordan?

En parallelhistorie kan skrives på papir, men den kan også laves på en hjemmeside - og så bliver det meget lettere at læse hinandens historier.

Brug Rune Oles hjemmeside!

Vi har oprettet en skabelon, så det er lige til at gå i gang - det kræver ingen teknisk kunnen at bruge den.

 

Se hvordan skabelonen ser ud og prøv den ved at klikke her.

 

Skriv en mail til trine@bundsgaard.net og bed om at få oprettet en parallelhistorie. Det koster ikke noget. Skriv dit navn, skolens navn og klassetrin i mailen. Og skriv navnene på de personer der er med i historien.

Webmaster: Trine Bundsgaard